lørdag den 22. oktober 2016

Nissen flytter ind og børnene jubler...


Hvert år til december flytter der en nisse ind i vores hus. Det vides ikke hvor den er resten af årets dage, men i julemåneden flytter han ind hos os!

Det starter med at hans nissedør og julehus pludselig en morgen er dukket op et sted i huset. Det er simpelthen sket hen over natten. 

Nogle gange er det 1. Søndag i advent andre gange 1. December. En nisses travleste måned kan åbenbart have behov for fleksibilitet ligesom vores andres. Det er derfor lidt spændende for husets mindste beboere at se om Nissen kommer igen i år - og hvor henne i huset det sker. Sidste år flyttede han ind på en hylde i spisestuen, men den er nu nedlagt så nu må vi se...

Hvis du også tror der er en nisse på vej til jeres hus i år, og hvis du mangler et nisse eller julehus, så kig forbi vores nisse tilbehør måske der er hvad du mangler.

Jeg kan kun varmt anbefale et nissebesøg hvis huset har mindre beboere. Hos os var min 5 årigt søn ellevild sidste år og i år med ham på 6 år og lillesøster på 2 år, bliver det ekstra sjovt. Jeg skal bare lige planlægge hvor Nissen skal flytte ind, så han kan bo lidt beskyttet for lillesøsters nysgerrige fingre 😊.

Mere om vores nisse eventyr en af dagene. Rigtig god lørdag aften.

Nisseknus
Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...